Hvad er kropsterapi?

Af Pernille Ovesen, uddannet ManuVision behandler

Her kan du læse om, hvad kropsterapi er, og hvad kropsterapi kan hjælpe dig med.

Kropsterapi styrker din livskvalitet ved at lette det, der står i vejen

Kropsterapi arbejder med det, som står i vejen for din livskvalitet:

  • fysiske smerter
  • følelsesmæssige smerter
  • knuder af bekymringer i maven
  • hæmmende overbevisninger
  • dårlige erfaringer

Kroppen husker alt. Og derfor sidder det, som står i vejen for din livskvalitet, dit potentiale og din energi, i din krop. Det kan sidde som spændinger, smerter, blokeringer og skader.

Gennem arbejdet med kroppen løsner jeg det, som står i vejen for din livskvalitet. Spændinger opløses. Fysiske smerter letter. Energien strømmer der, hvor der før var blokeringer. Knuden i maven blødes op. Din krop føles friere, lettere og mere energifyldt. Hovedet tænker anderledes. Det, som før virkede umuligt, ser nu lettere ud.

Det er det, som kropsterapien kan. Det er sådan, at kropsterapi styrker din livskvalitet. Og du vil opleve en forskel allerede efter første behandling.

Se mere i denne video, hvor jeg fortæller om, hvad kropsterapi er.

.

Hvad er kropsterapi?

Fundamentet i kropsterapi er, at krop og psyke hænger sammen. Hvis du har fysiske smerter eller spændinger, vil det kunne påvirke dit humør, dine følelser og tanker. Og hvis du oplever mentale belastninger, vil det kunne føre til smerter, spændinger eller skader i kroppen.

Derfor arbejder jeg med sammenhængen mellem det fysiske og det følelsesmæssige. Uanset, om du kommer med en fysisk smerte eller med følelsesmæssige smerter.

Kropsterapi behandlingen består af:

  • pulseringer af hele din krop
  • dybe tryk på de steder i din krop, der har brug for ekstra opmærksomhed
  • stræk af dine led og muskler
  • opmærksomhed på det, der rører sig i din krop
  • et fokuseret arbejde med dit åndedræt

Kropsterapi er terapi med kroppen som udgangspunkt. Kropsterapi er et samarbejde mellem dig og mig som behandler, hvor vi arbejder ud fra, hvad din krop fortæller og har brug for.

Kroppen indeholder information, som du ikke kan eller skal forstå med din forstand. Og derfor er kropsterapi en fantastisk mulighed for at parkere tænkningen og bare mærke, hvad der sker i kroppen under behandlingen. Jo mere, du er tilstede i kroppen, desto rigere bliver du på kroppens informationer. Og desto bedre arbejder kroppen med det, som belaster den.

Ikke to kropsterapi-behandlinger er ens. Hverken fra gang til gang eller fra person til person. Det skyldes, at din krop afspejler netop det liv, som du lever nu og har levet. Og hvordan netop du reagerer på hændelser, oplevelser og følelser i dit liv.

Hvilke problemer kan min kropsterapi hjælpe med?

Mange kommer til kropsterapi første gang pga. fysiske smerter, fx

  • Ondt i ryggen – læs om Jens, der fik hjælp til sine rygsmerter med kropsterapi
  • Lændesmerter – læs om Nicholas og Carsten, der fik hjælp til lændesmerter med kropsterapi
  • Spændte skuldre – læs om Lotte, der fik hjælp til skuldersmerter med kropsterapi
  • Fysiske skader – læs om Yvonne, der støttede helingen af et brud med kropsterapi
  • Ondt i nakken – læs om behandling af nakke i kropsterapi
  • Hovedpine/migræne – læs mere om hovedpine i kropsterapi

Andre kommer pga. følelsesmæssige belastninger, fx

  • Svære relationer – Læs om Peter, der fandt en ny vej til at trives i sine relationer
  • Svære følelser – læs om Peder, der arbejdede sig ud af gamle, svære følelser med kropsterapi
  • Stress – læs om Dorthe, der brugte kropsterapi mod stress
  • Skamfølelse – læs om Lene, der arbejde med skam, frygt og længsel i kropsterapi
  • Gamle følelser – læs om Anders, der slap en gammel vrede i kropsterapien
  • Bekymringer – læs om Stephanie, der fandt et nyt overskud med kropsterapi
  • Anspændthed – læs om Camilla, der med kropsterapi fandt indre ro og styrke i et travlt arbejdsliv
  • Søvnløshed – læs mere om søvnproblemer her

Hvordan foregår en behandling?

Hos mig tager en behandling 75 minutter og indeholder:

  • En kort samtale om dig og dine problemstillinger, ca 5-10 minutter
  • Behandling på briks, ca. 60 minutter
  • En afrunding, evt. med en individuel tilpasset øvelse, ca. 5 minutter

Efter behandlingen skal du drikke vand for at hjælpe kroppen med at skille sig af med de affaldsstoffer, som er blevet frigjort i behandlingen.

Det er en fordel, at du har mulighed for at slippe af senere samme dag, som du har fået din behandling. Det skyldes, at kroppen arbejder videre efter behandlingen. Derfor er det også godt, hvis du kan undgå alkohol og tung mad som fx røde bøffer på dagen for din behandling.

Vil du styrke din livskvalitet med kropsterapi?

Du kan booke din tid til behandling på nedenstående knap, der leder dig over i mit bookingsystem.

Du kan også bestille din tid ved at ringe eller skrive til mig på 4010 2621

Jeg glæder mig til at møde dig.

Spændinger, smerte eller følelser, der gør ondt?

Krop og psyke hænger sammen. Når vi står overfor noget i vores liv, som giver os følelser, der gør ondt, kan kroppen hjælpe os. Det gør kroppen ved at indkapsle følelserne i spændinger. Og dermed gør kroppen det lettere for os at fortsætte vores liv uden, at følelserne står for meget i vejen.

Kroppen kan bære følelserne på den måde – lige indtil det bliver for meget for kroppen. Når det bliver for meget, bliver spændingerne til smerter. Det er kroppens måde at råbe op på.

Får vi en skade på vores krop fx ved sport eller i en ulykke, påvirkes vores psyke. Når vi bevæger os, mærker vi den fysiske smerte fra skaden og det kan skabe bekymringer for, om vi bliver smertefri igen og ked af det-hed over det, som smerterne fra skaden forhindrer os i. Så på den måde påvirker fysiske smerter også vores følelser.

I behandlingen arbejder jeg både med spændinger, smerter og følelser. Jeg kan love, at du mærker en forskel allerede efter én behandling.

Nysgerrig på mere viden om, hvad kropsterapi er?

Du kan læse om andres oplevelse og effekt med kropsterapi her: Mine klienter effekt med kropsterapi.

Du kan læse mere om hvad kropsterapi er her: Manuvision kropsterapi

I denne bog kan du læse mere om bl.a. sammenhængen mellem kroppen og følelserne: Kropslig intelligens og her kan du høre podcast om kropsterapi, krop og følelser: Podcast om kropsterapi

Læs mere om kropsterapi og livskvalitet her: Livskvalitet med kropsterapi


Kunders oplevelser

BODY PEAK v./Pernille Ovesen

Med kundernes egne ord:

Maria Bonnerup Februar 2021

Google
Pernille skaber et super trygt rum. Et rum hvor man for en stund kan slappe af og samtidig give slip. Der er ingen tvivl om at Pernille, med sin medfødte intuition og de redskaber hun har tillært sig, giver en super god kropsterapi. Jeg har fået 3 behandlinger indtil videre, og glæder mig til at restriktionerne lukker op igen, så jeg kan fortsætte mit forløb. Mange varme anbefalinger her fra!

Sabine Bjørg Jensen Januar 2021

Google
Pernille er fantastisk til at lytte med ører, hjerte og hænder. Hun finder hurtigt ud af, hvor 'skoen trykker' i ens krop og sind og hun har også evnen til at hjælpe kroppen af med fastlåste traumer. Pernille kan jeg varmt anbefale til alle, der er klar til at lytte til deres krop, hvor svarene på gamle (ubevidste) mønstre og sorger ofte sidder gemt.

Peder Eliassen Januar 2021

Google
Min oplevelse er at Pernille formår at skabe nogle, helt igennem trygge rammer, der for mig har gjort det muligt, at arbejde med de mest sårbare dele af mig selv.
Pernille formår desuden at dosere den, for mig, helt rette kombination af kærligt nærvær, inddragelse af egen livserfaring, faglighed og intuition, der gør det muligt at arbejde med og gennemleve “svære” følelser og komme godt ud på den anden side.
Jeg oplever at Pernille anvender en “ud-af-hovedet” og ned i kroppen tilgang, som er effektiv uden en masse snak og at den tilgang er med til at øge min egen kropsforståelse, og dermed min egen evne til at hjælpe mig selv. Pernilles måde at arbejde på giver rigtig god mening for mig, og jeg kan i høj grad anbefale behandlinger hos Body Peak med Pernille.

Annette Juel December 2020

Google
Meget tryg og behagelig oplevelse at være hos Pernille 11. december 2020.
Mine spændinger og smerter i venstre hofte er blevet løsnet og vi havde et super samarbejde undervejs, så jeg har booket en ny tid :)
Kan klart anbefale Pernille, hendes behagelige væsen og effektive behandlingsform. Hun tager også alle corona-forholdsregler så på dén måde følte jeg mig også tryg.
Og en dejlig the hun serverer ;)

Nicholas S December 2020

Google
I det sted mellem videnskab og intuition, hvor magien rigtig finder sted. Her finder Body Peak med Pernille Ovesen sig.
En meget spændende og behagelig oplevelse, hvor selv de tryk som rammer et ømt sted, føles tiltrængt og velkommen.
Jeg vil helt klart komme igen, for jeg føler at Pernilles kyndige behandlinger er det næste skridt i helbredelsen af flere skader som har hærget min krop de seneste år. Helt klart tiden og pengene værd.

Yvonne Uldall Oktober 2020

Google
Jeg har fået tre fantastiske behandlinger af Pernille/Body Peak. Jeg gik til behandlingerne, fordi jeg havde smerter og spændinger i kroppen, især i min højre side af kroppen, hvor jeg netop var blevet opereret for en brækket arm. Pernilles behandling løsnede min krop rigtig godt op og gav en "simrende" følelse af ro og forunderlig energi i kroppen. Især kunne jeg mærke, at der kom liv i min højre side og i den brækkede arm. Pernille er meget lyttende og nærværende og finder på forunderlig vis ind til punkter i kroppen, der har behov for at blive løsnet. Jeg føler mig helt tryg ved, at Pernille giver netop den behandling til kroppen, som jeg havde brug for, for at kunne gå let videre

Carsten Oktober 2020

Google
Rigtig god behandling af mine lændesmerter. Det kan jeg anbefale. Jeg følte mig tryg i Pernilles hænder.

Camilla Sebelius Oktober 2020

Google
Jeg havde min første behandling hos Pernille for 1 uge siden og jeg håber bestemt ikke det er sidste gang! Pernille og jeg havde en kort samtale inden jeg lagde mig på briksen, hvor vi talte lidt om hvorfor jeg var kommet. Min primære årsag var stress symptomer og manglende kontrol over bla. arbejdssituation. Pernille gjorde min krop klar til kropsterapien og gik så igang med at trykke på forskellige punkter: Maven, hofter, lysken osv. Undervejs talte vi om stress, arbejde, relationer, adfærd og følelser. Det var en overvældende og rar fornemmelse at få løsnet op i kroppen og få sat ord på nogle tanker og følelser.

Behandlingen tog 75min og efter behandlingen kunne jeg trække vejret ubesværet og følte mig lettet og afslappet. Jeg følte at jeg fyldte min krop fuldt ud. Jeg kan godt have følelsen af at være for meget i mit hoved og miste kontakten til resten af kroppen. Tak til dig Pernille for en nærværende og omsorgsfuld behandling!

Selina Shipley September 2020

Google
Jeg havde min første behandling hos Pernille for 1 uge siden og jeg håber bestemt ikke det er sidste gang! Pernille og jeg havde en kort samtale inden jeg lagde mig på briksen, hvor vi talte lidt om hvorfor jeg var kommet. Min primære årsag var stress symptomer og manglende kontrol over bla. arbejdssituation. Pernille gjorde min krop klar til kropsterapien og gik så igang med at trykke på forskellige punkter: Maven, hofter, lysken osv. Undervejs talte vi om stress, arbejde, relationer, adfærd og følelser. Det var en overvældende og rar fornemmelse at få løsnet op i kroppen og få sat ord på nogle tanker og følelser.

Behandlingen tog 75min og efter behandlingen kunne jeg trække vejret ubesværet og følte mig lettet og afslappet. Jeg følte at jeg fyldte min krop fuldt ud. Jeg kan godt have følelsen af at være for meget i mit hoved og miste kontakten til resten af kroppen. Tak til dig Pernille for en nærværende og omsorgsfuld behandling!

Lotte Petersen September 2020

Google
Verdens bedste oplevelse! Jeg var hos Pernille, da jeg har rigtigt mange spænder i både lænd og skuldre. Vi var det hele igennem, og Pernille var og ER den mest fantastiske person jeg længe har mødt! Så utrolig nede på jorden, virkelig behagelig og så super sød! Og ikke mindst professionel! - Jeg gik derfra med en følelse i kroppen, jeg ikke har haft længe! En fantastisk følelse, af ny energi og uden spændinger!

Der er nu gået et par dage, og det er kun blevet bedre, jeg har virkelig fået mere overskud og energi til hverdagen, og min krop har det bare 100 gange bedre end før. Ingen spændinger eller låsninger, min krop er fri og jeg elsker det! Kan virkelig varmt anbefale Pernille, Jeg kunne ikke have valgt et bedre sted!
Læs mere...