Vil du bryde et dårligt mønster?

Af Pernille Ovesen, uddannet Manuvision kropsterapeut og Manuvision chok/traumebehandler

Se med i filmen her, hvor jeg fortæller om en mand, der kom til kropsterapi hos mig for at bryde et dårligt mønster, som han var faldet tilbage i. Igen, desværre.

Hans dårlige mønster var, at han arbejdede for meget, fordi han ville lave sit arbejde til perfektion. Selvom han vidste med sit hoved, at han var dygtig til sit job, havde havde svært ved at undslippe perfektionen – fordi han var bange for, at omverdenen skulle opdage, at han ikke var dygtig nok. Eller god nok.

Kender du det her med at være faldet tilbage i et mønster, som du gerne vil bryde? – Det kan være et mønster, der handler om noget andet end perfektion, fx spisevaner, søvnrytmer, konflikter eller noget helt andet.

Hvorfor kan man bryde et dårligt mønster – og så falde tilbage?

Dårlige mønstre er ofte et værn mod at føle noget, som vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere. I eksemplet i filmen har manden et dårligt mønster med perfektion for at værne sig mod at føle frygten for ikke at være god nok.

Når vi håndterer det dårlige mønster fremfor den følelse, som forårsager mønstret, risikerer vi at falde tilbage i mønstret. Især hvis vi er pressede på andre fronter.

Det handler om, at vi er mennesker. Vi har en kapacitet, som kan favne en vis mængde. Når vi overskrider vores kapacitet, så falder vi tilbage på vores automat-reaktioner. Og dermed tilbage i det dårlige mønster.

Med kropsterapi arbejder vi med følelsen, der forårsager mønstret. Det giver et stærkere fundament for at bryde mønstret.

Kropsterapi for dårlige mønstre og årsagen bag mønstret

I kropsterapien kan vi komme bag om følelser, som vi med vores hoveder ikke kan forstå. Eller ikke har set. Men følelser, som er der alligevel. Som i filmen, hvor manden havde en frygt, som han med sit hoved ikke forstod – fordi han rent rationelt ved, at han er virkelig dygtig til sit job. Han har jo netop perfektioneret sine kompetencer gennem mange år.

Den kropsterapeutiske vej til følelserne går gennem et arbejde med de spændinger, som de fortrængte følelser manifesterer sig igennem samt et arbejde med vejrtrækningen. Det handler om at finde ind til det, som vi undgår at føle. Og det handler om at se det i øjnene, gå ind i det og trække vejret med den følelse.

Netop det at se følelsen, kalde den ved dens rette navn, gå ind i den og trække vejret, er det, der har potentialet til at ændre mønstret. Fordi følelsen mister sin magt, når vi mærker, at vi ikke går i stykker af den. Så har vi ikke længere brug for det dårlige mønster til at værne os mod at føle den.

Jeg oplever ofte, at mine klienters fantasi om, hvordan det at se sine følelser i øjnene overgår virkeligheden. Med det mener jeg, at vi forestiller os, at det er en værre oplevelse end det er, når vi gør det.

Det knytter sig smerte til at se følelserne i øjnene. Men husk på, at smerten er der alligevel og at vi bruger ressourcer på at værne os fra at føle den.

Min erfaring er, at det er et meget smukt og forløsende øjeblik, når vi tør se følelsen i øjnene. Og at der opstår noget helt andet på den anden side. Fordi følelsen har mistet sin magt og giver plads til noget andet. Noget bedre. Noget livsfuldt.