Læs her om, hvordan kropsterapi hjalp Hannah med smerter efter en hård fødsel.
Hannah kom til behandling hos mig efter en fødsel, der havde været krævende, både fysisk og følelsesmæssigt. Efter fødslen havde Hannah naturligt haft mest fokus på at drage omsorg for sin lille søn. Og mindre på omsorgen for sig selv. I behandlingen fokuserede vi på de fysiske smerter, som var forårsaget af den hårde fødsel.
Læs om Hannahs oplevelse af kropsterapi
“Jeg var til behandling hos Pernille fra Body Peak i forbindelse med en masse efterfødselsskavanker og det var simpelthen en super god oplevelse! Jeg kan varmt anbefale kropsbehandling hos Body Peak. Pernille har i øvrigt en særdeles stærk, intuitiv fornemmelse af hvordan hun skal gribe det an som man kommer med. Virkelig en force!”
Kilde: Google anmeldelse
Kropsterapi kan støtte kroppens heling
Fødslen havde været en stor fysisk belastning for Hannahs krop. Det var en meget lang fødsel, hvor der undervejs kom komplikationer til. Det er en voldsom omgang. Og Hannah oplevede, at hun ikke helede ordentligt op og derfor måtte have en opfølgende operation, der skulle rette op på det, som ikke var lavet rigtigt i forbindelse med fødslen.
Alle indgreb er en fysisk belastning for kroppen. Også dette. Og Hannah havde smerter, både direkte smerter som følge af operationen og som følge af at have kompenseret for operationssmerterne.
I behandlingen løsnede jeg kroppens spændinger, så der kom flow og energi rundt i kroppen. Det støtter kroppens helingsproces. Arbejdet med kroppens spændinger forløste også nogle de følelser, som knyttede sig til fødslen, fx. den store utryghed, som naturligt følger med at have været i en svær fødsel.
Når følelser forløses, bliver det lettere at være i kroppen. Vi begynder at trække vejret friere. Vi oplever at kroppen bliver lettere. At kroppen er et rat sted at være. Og det har stor betydning for helingen også. For med en god vejrtrækning hjælper vi kroppen til at få energi og næring rundt i kroppen – som er netop det, som kroppen skal bruge for at hele efter et indgreb.
Ønsker du kropsterapi for smerter efter en hård fødsel?
Du kan booke din tid til behandling på nedenstående knap, der leder dig over i mit bookingsystem.
Du kan også bestille din tid ved at ringe eller skrive til mig på 4010 2621
Jeg glæder mig til at møde dig.
Vil du vide mere om kropsterapi?
Du kan læse mere om kropsterapi her: Hvad er kropsterapi? og Manuvision kropsterapi