Læs her om Karina, der med kropsterapi gav slip på fortiden og samtidigt fandt tilliden til, at hun kan blive elsket for den at være netop person, som hun er.
Da Karina kom til behandling hos mig, havde hun allerede været igennem en stor personlig udvikling, hvor hun havde kigget indad på sine følelser, sine reaktionsmønstre og adfærd. Hun var nysgerrig på, om kropsterapi kunne supplere hendes arbejde med sig selv.
Læs Karinas oplevelse af kropsterapi
“Lørdag eftermiddag, med forgrædte øjne, forløste tårer, ekstrem træthed og med en oplevelse rigere, forlod jeg @manuvision_kropsterapi_lyngby . 75 min. med kærlighed, smerte, forløsninger og erkendelser.
Jeg blev mødt af skønne autentiske Pernille, der med få ord fik mig til at føle mig tryg i hendes nærvær og derefter også i hendes hænder trods ubehag og smerte, fysisk som psykisk.
Jeg havde forinden sat mig for at have tillid til processen og være modig til at tage imod, hvad end jeg nu skulle opleve. Jeg har aldrig før oplevet kropsterapi på denne måde, så for mig en helt ny erfaring.
Det, jeg efter de 75 min. havde været igennem, er svært at beskrive med ord endnu, jeg er stadig ved at lande og forstå samt acceptere.
Det, Pernille førte mig igennem, var at vise mig, at min krop fortalte mere, end jeg nogensinde havde troet en krop kunne.
Kroppen er fuld af informationer
At selv uden stemme, kunne Pernille blot ved at trykke bestemte steder fortælle mig, hvad min krop fortalte. (Intet af det min krop fortalte var nyt for mig, men det kommer sig af de mange år med egen terapi og andre metoder inden for selvforståelse og selvhjælp).
Men det at jeg kom til Pernille med den viden, gør ikke Pernilles kunnen mindre værdifuld -> Tværtimod… Hun kunne med sin kunnen, bekræfte hvad der har taget mig år og utallige timer at indse.
Jeg er dybt fascineret og kan kun varmt anbefale egen kærlighed, i form at modtage kropsterapi ved @manuvision_kropsterapi_lyngby.
Denne oplevelse har givet mig endnu mere vilje til at ville gøre op med smerten.
Smerten, der er fysisk, måske rent faktisk viser sig at være i sammenhæng med årelang psykisk smerte, der endnu ikke er bearbejdet til ende.
Jeg vil give slip, slip på fortiden, slip på kontrollen og have tillid til, at jeg er elsket for lige præcis den jeg er.
Tak Pernille, bare tak ♡”
Karina Saust
Kilde: https://www.instagram.com/p/CATQGMMgrCZ/
Kroppen som informationskilde om følelser
Jeg synes, at Karinas beskrivelse af behandlingen vidner om, at kroppen indeholder al den information om vores følelsesliv, som vi har brug for. Og også vidner om, at det kan være lettere at arbejde med følelser via kroppen end via hovedet.
Det ser jeg ofte. Min oplevelse er, at det skyldes, at kroppen ikke vurderer følelser. Den rummer følelser – uden hovedets evne til vurderinger og refleksioner. Og jeg ser også, hvordan det kropslige arbejde med følelser kan forløse svære følelser, der står i vejen.
Når kroppen slipper de tunge følelser og det, som vi arbejdet med længe, ruller energi og overskud gennem kroppen. Det var netop det, som Karina oplevede. Og det som efterlod Karina med en tillid til at lade sig elske præcis som den hun er.
Kroppen er hjem for vores følelser
Vores følelser bor i vores krop. Når vi har svære følelser, som vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere eller hvor vi skal rette hen, hjælper kroppen os med at holde på vores følelser. Man kan sige, at kroppen holder følelserne nede i kroppen, så følelserne ikke står i vejen for os. På den måde kan leve vores liv med de opgaver og gøremål, som vi alle har. Kroppen løser den opgave ved at indkapsle følelser ved at spænde op.
I kropsterapien arbejder jeg med disse spænd på en omsorgsfuld og nænsom måde. Jeg støtter kroppen undervejs, både med samtale og berøring. Ofte har vi båret længe på det svære. Derfor betyder omsorg, støtte og nænsomhed meget for, at vi kan føle os trygge og give slip.
Vil du også give slip på fortiden med kropsterapi? Og slippe de følelser, som står i vejen for dine relationer?
Du kan booke din tid til behandling på nedenstående knap, der leder dig over i mit bookingsystem.
Du kan se min video om at arbejde med det, der står i vejen for det liv, som vi drømmer om.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Nysgerrig på mere om kropsterapi?
Du er velkommen til at læse om to andre klienter, der arbejdede med nogle svære følelser, der stod i vejen for deres livskvalitet her: To klienter med svære følelser