Læs her om, hvordan Dorthe brugte kropsterapi mod stress og følgevirkninger af stress.
Dorthe kom til behandling hos mig efter at have oplevet stress igennem en periode. Dorthe oplevede, at både krop, følelser og tanker var påvirket efter stressperioden.
Læs om Dorthes oplevelse af kropsterapi mod stress
Jeg har flere gange været hos Pernille fra Body Peak i forbindelse med stress. Pernille er en virkelig dygtig, nærværende og empatisk behandler. Hun er god til at mærke, om hun må tage fat eller om kroppen har brug for en blidere tilgang. Det kan være meget forskelligt fra gang til gang. Pernille tør også skubbe dine overbevisninger på en rigtig positiv måde. Der kommer ting til overfladen, som kroppen har prøvet at gemme væk, ting som har brug for at blive kigget på og gjort noget ved. Det er fx rart at blive opmærksom på at bekymringerne sidder i maven og hvad de andre ting kroppen sladrer om. Det er en indre rejse, så stort tak Pernille!
Kilde: Google anmeldelse
Stress er en overbelastning af vores nervesystem
Stress skyldes et overbelastet nervesystem. Vores nervesystem er autonomt og reagerer på det, som vi oplever i vores liv. Vores nervesystem er det, der varetager vores primære overlevelsesreaktioner: flygt, kæmp og frys.
Og selvom vi ud fra en rationel betragtning ikke er i en situation, der handler om overlevelse, kommer nervesystemet i spil. Fx. var Dorthe ikke i en situation, hvor vi med vores hoveder ville tænke, at det handlede om overlevelse eller død. Men nervesystemet ligger i det, som vi ofte kalder krybdyrshjernen – og når vi har været i en længerevarende stressbelastning, har nervesystemet været indstillet til overlevelse gennem hele perioden. Det er det, der overbelaster nervesystemet.
Kropsterapi afspænder nervesystemet
Jeg arbejder med nervesystemet via især at guide din vejrtrækning og ved at løsne din krops spændinger. Vi samtaler undervejs om, hvad du oplever i din krop – fordi det hjælper dig til at mærke din krop igen på en ny og meget roligere måde. Og når kroppen falder til ro, falder også tankerne til ro. Det skaber plads til at vi kan arbejde med følelserne, der knytter sig til at det, der har givet stress – og til det at have været sygemeldt med stress.
Både tanker og kroppens nervesystem er vigtige, når vi vil afhjælpe stress. For tanker, fx. bekymringer om fremtiden eller bekymringer om vi er gode nok i vores job og vores relationer, kan give frygt for, hvordan det vil gå os. Og frygtfølelsen aktiverer nervesystemet, som jo arbejder for at sikre vores overlevelse.
Og et nervesystem, der er aktivt for at sikre vores overlevelse, får vores tanker på overarbejde. Vi kan få tankemylder, der kredser om, hvordan vi bedst klarer det, som vi står overfor. På den måde kan nervesystemet og tankerne arbejde sig ind i en dårlig spiral, som dræner os følelsesmæssigt.
Det er den spiral, som vi i kropsterapien vender – ved at afspænde nervesystemet og komme fra hovedet og ned i kroppen for at mærke det, der er. Det gør vi sammen – med omsorg for, at din krop, tanker og følelser har været på overarbejde igennem længere tid.
Vil du også prøve kropsterapi mod stress?
Så kan kropsterapi være en vej for dig. I kropsterapien arbejder jeg nænsomt med at afspænde dit nervesystem, så både krop, følelser og tanker får en større ro. Det skaber et godt fundament for at komme ovenpå efter stress og belastningssituationer.
Du kan booke din tid til behandling på nedenstående knap, der leder dig over i mit bookingsystem.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Vil du vide mere om kropsterapi mod stress og følgevirkninger af stress?
Så kan du se min lille video her: Styrk livskvaliteten med kropsterapi og læse mere om kropsterapi for stress her: Kropsterapi for stress