Vi kan være blinde på det, som vi er virkelige gode til. Simpelthen fordi vi bare kan det. Og måske er det, som vi er rigtig gode til, netop det, der kan skyde os afsted som en raket, hvis vi bringer det aktivt i spil?
Jeg ser mange eksempler på, at folk omkring er rigtig dygtige til noget, som de ikke selv ser eller anser for noget særligt. Du ser det måske også. Tænk fx på sidste gang, du gav en kompliment til en ven eller veninde. Sagde han eller hun så noget i retning ‘Ah, det er da ikke noget at tale om’ eller ‘ork, det her kan du da også’.
Kompetencer kan være noget, som vi bare kan
Jeg har kigget mig omkring blandt mine veninder. Her har jeg fundet tre eksempler på noget, som de hver især er supergode til:
Jeg har en veninde, som er virkelig god til at skrive personlige blogindlæg. Hendes indlæg er indsigtsfulde, ærlige og lykkes altid med at bringe refleksion til læserens eget liv.
Jeg har en anden veninde, som er super god til at netværke. Hun er opsøgende, hun skaber kontakter, skaber forretning og åbner døre til nye muligheder. Og hun netværker rigtig meget.
Og en tredje, som har en så fin sensitivitet, at hun kan mærke, hvordan folk har det og hvad de har brug for. Også alt det svære, som folk kan have svært ved at få sagt og det, som de er skjuler.
Fælles for dem er, at det ikke er kompetencer, som de har lært et sted. Det er blanding af noget medført talent og erfaringer. Og som – fordi det falder dem let – gør meget. Og derfor bliver bedre og bedre til.
Det interessante er, hvad der ville ske, hvis de satte disse kompetencer mere i spil. Og brugte dem endnu mere i deres selvstændige virksomheder. Jeg tror, at det ville bringe dem nye steder hen. Når de ikke får fuld valuta for deres kompetencer er det bl.a. fordi de ikke regner dem for særlige kompetencer. Det er jo bare noget de kan. Og det kan alle nok, bliver den naturlige tanke omkring det.
Hvorfor ser vi ikke det, som vi er så gode til?
Forklaringen kan være, at når vi er dygtige til noget, fordi det falder os let, så regner vi det ikke for noget. Selv er jeg i hvert fald gennem min skoletid blevet fortalt, at kompetencer er noget, man erhverver ved at gøre en indsats for det. Man må læse, øve og få erfaring. Det samme har jeg hørt og oplevet på arbejdsmarkedet. Desværre kan vi så komme til at sætte lighedstegn mellem at have arbejdet for at erhverve en kompetence og det at have en kompetence.
Jeg mener bestemt også, at det man gør, det man læser om, det man taler om, det man øver – ja, det bliver man bedre til. Og bliver man ved, bliver man forhåbentligt også god til det. Jeg kunne heller ikke lave kropsterapi, hvis jeg ikke havde lært teknik, øvet mig, lært mere teknik, øvet mig mere osv. Især på det, som ikke faldt mig så let.
Hvad er du god til?
Min pointe er, at vi alle har noget med os eller noget vi har lært af livet, som gør, at noget bare falder os naturligt. Så naturligt, at det føles legende let at gøre. Og så let at gøre, at vi ikke regner det for en kompetence. Eller for et stykke arbejde at gøre det.
Derfor stiller jeg mig for tiden selv dette spørgsmål: ‘Hvad er så legende let for mig, at jeg slet ikke bemærker det eller anerkender det?’ Og jeg vil også spørge folk omkring mig, hvad de oplever, er så legende let for mig.
For ligesom jeg kan se, at der for mine tre veninder er et stort potentiale for at udvide deres arbejde eller forretning med afsæt i deres naturlige styrker, så er der helt sikkert også muligheder for mig i at blive klogere på, hvad der falder mig legende let.
Det gælder også for dig.
Så hvad er så legende let for dig? Hvad er det du kan så let og naturligt, at du slet ikke ser det? Hvad er det, som du bare kan og gør?
Der er helt sikkert brug for det, du kan. Så når du får øje på det, så kan næste skridt være at finde gode måder at bringe det i spil. Det kan meget vel være netop det, der får dig til at sætte af som raket mod nye muligheder.
God flyvetur!
