Jeg har altid følt en stor omsorg for de mennesker, som jævnligt må trække sig tilbage for at pleje deres migræne. Måske skyldes det, at jeg i min barndom ofte har oplevet, hvordan min mor lå i soveværelset med lyset slukket, gardinerne trukket for og kunne næsten ingenting, indtil hendes migræne lettede.
Jeg ser migræne som en invaliderende lidelse pga. den dunkende smerte, der ofte følges af opkastninger og et behov for isolation fra lys, lyde og lugte.
Jeg har haft flere succesfulde behandlingsforløb med migrænikere. I migrænebehandlingerne har jeg bl.a. hjulpet migrænikere med:
At mindske antallet af migræneanfald og styrken i migræneanfald
Når vi har ondt som under et migræneanfald, spænder vi ubevidst op i kroppen. Det efterlader spændinger i kroppen, som kan forårsage yderligere migræneanfald. Hvert migræneanfald kan øge disse spændinger, der så igen kan øge migræneanfaldene.
Migræne kan hænge sammen med spænd fx i maven, i skuldrene og i ryggen. Ved at få opløst disse spænd, kan du opleve både færre migræneanfald og mindre smerten i anfaldene.
Jeg samarbejder med dig om at løsne disse spændinger gennem tryk, stræk, pulseringer og åndedræt, så din krop hjælpes tilbage til dens oprindelige sunde udgangspunkt.
At identificere de skjulte faktorer, der kan forårsage migræneanfaldene
Vi kan have brug for hjælp til at identificere de skjulte triggere af migræneanfald. Det kan være en relation til et menneske i vores omgivelser, som skaber følelser i os, som vi ikke kan håndtere. Det kan være opgaver, som vi ikke kan håndtere uden at føle os stressede. Eller noget helt andet.
En klient udtrykte det sådan: Min migræne føles som en allergi overfor livets krav. Når kravene bliver for store, får jeg migræne. Og med et migræneanfald er jeg nødt til at trække mig fra de krav. Men jeg vil så gerne finde en anden vej.
Vi samarbejder om at finde de triggere, der belaster din krop og dine følelser. Det gør vi gennem dialog og et arbejde med din krop.
Kropsterapi som behandling af din migræne?
Du kan booke din tid til behandling på nedenstående knap, der leder dig over i mit bookingsystem.
Du kan også bestille din tid ved at ringe eller skrive til mig på 4010 2621
Jeg glæder mig til at møde dig.